STU Kirsebærhuset

En tryg vej mod et selvstændigt voksenliv

Hos STU Kirsebærhuset møder vi den unge med respekt, nysgerrighed og tro på udvikling.

Vi har ledige pladser i vores STU og er åbne for dialog med den unge, familier og kommuner, der ønsker at hører mere om vores tilbud.

Vi tilbyder en individuelt tilrettelagt STU i trygge rammer med tydelig struktur, stabile relationer og plads til den enkelte. Vi tager udgangspunkt i den unges styrker, interesser, behov og mål og tilrettelægger hverdagen i et tempo, der giver mening.

STU Kirsebærhuset ligger på Houmannsvej 4D, 4690 Haslev.
Vi bruger lokalområdet aktivt, når det giver mening for den unge.
Det kan være til træning af selvstændig transport, indkøb, økonomi, fritidsaktiviteter, sundhed eller andre praktiske færdigheder.
Vi tror på, at livsmestring bedst læres ved at prøve selv – med den nødvendige støtte tæt på.

STU Kirsebærhuset har åbent mandag til fredag kl. 9.00–14.00. Hverdagen veksler mellem undervisning, praktiske aktiviteter, kreative processer, fællesskab. Indholdet tilpasses løbende den unges mål, interesser og udvikling.

Psykoedukation er en naturlig del af hverdagen på STU Kirsebærhuset.
Vi hjælper den unge med at forstå egne tanker, følelser, reaktioner og behov. Sammen arbejder vi med strategier, der kan skabe større trivsel og gøre hverdagen mere overskuelig.

Et godt STU-forløb skabes i samarbejde.
Vi har et tæt og respektfuldt samarbejde med den unge, forældre, UU, kommune og relevante

Hvad interesserer jeg mig for?

Hvad er jeg god til?

Hvad har jeg brug for hjælp til?

Hvad kunne mit næste skridt være?

Vi ved, at det kan være en stor overgang at begynde på en ny uddannelse. Derfor starter vi med et besøg, hvor den unge kan opleve STU Kirsebærhuset, møde medarbejderne og få en fornemmelse af hverdagen.

Ved opstart laver vi en individuel plan med udgangspunkt i den unges behov, interesser og styrker. Vi ønsker at give den unge kompetencer, erfaringer og tro på egne muligheder, som kan bruges efter STU.

Der vil være praktikforløb og virksomhedsbesøg, som giver mulighed for at afprøve forskellige arbejdsområder og blive klogere på blandt andet: Privatøkonomi – at forstå og håndtere sin egen økonomi, sundhed & motion – lære kroppen og egne behov bedre at kende, sociale kompetencer – udvikle evnen til at indgå i relationer og fællesskaber, arbejdsliv – blive klogere på egne muligheder og ønsker, ADL – træne de praktiske færdigheder, der hører til hverdagen, praktikforløb og meget andet. Hos os kalder vi linjerne: Life, Create, Experience, Style og Music. Du kan læse mere om linjerne herunder.

LIFE

Hvordan vil du gerne have, at dit liv skal se ud? På LIFE arbejder vi med nogle af de ting, der er en del af hverdagen, når man skal stå mere på egne ben. Vi øver os i at skabe en god og meningsfuld hverdag med plads til både sundhed, fællesskab, ansvar, oplevelser og selvstændighed.

Vi arbejder blandt andet med madlavning, økonomi, indkøb, motion, sundhed og hverdagsrutiner. Du får mulighed for at prøve tingene af i praksis og finde ud af, hvad der fungerer for dig.

Naturen er en vigtig del af LIFE. Vi kommer ud, bruger kroppen, oplever årstidernes skiften og følger årets traditioner. Det kan være ture i naturen, mad over bål, høst, juletraditioner, haveprojekter eller andre aktiviteter, der følger årets rytme.

Vi arbejder også med det sociale liv og med at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.

LIFE handler om at få erfaringer, værktøjer og mod til at skabe det liv, du gerne vil leve.

STYLE

Er du vild med hår, beauty, mode og styling? På STYLE får du mulighed for at udforske din kreativitet og arbejde med dit eget personlige udtryk.

Du får et indblik i frisørfaget, beauty, makeup, hårstyling, mode og trends. Vi arbejder praktisk og prøver forskellige teknikker af – fra håropsætninger og styling til makeup og looks.

Vi lader os inspirere af årstider, trends, farver og aktuelle looks og undersøger, hvordan små detaljer kan skabe et helt nyt udtryk.

Du kan både arbejde med styling af dig selv og andre og være med til at skabe forskellige looks til events, fotoshoots eller andre kreative projekter.

På STYLE handler det om at eksperimentere, være kreativ og finde frem til dit eget udtryk.

EXPERIENCE

Er der en lille iværksætter gemt i dig? Kan du lide at få idéer, skabe noget og opleve nye ting? Så er EXPERIENCE måske noget for dig.

På linjen arbejder vi med idéudvikling, events, iværksætteri, SoMe og kreativ markedsføring. Vi følger processen fra den første idé til det færdige resultat.

Sidste mandag i hver måned planlægger og afvikler vi en event i Kirsebærhuset. Du er med til at udvikle temaet, skabe indholdet, lave grafik i Canva, promovere eventen på SoMe og være med på selve dagen.

Måske går du rundt med en idé til et produkt eller et kreativt projekt, som du gerne vil føre ud i livet. Her får du mulighed for at prøve idéen af og se, hvor den kan føre dig hen.

Vi tager også på ture ud af huset, hvor vi oplever kunst, kultur, virksomheder og spændende steder. Vi henter inspiration, mærker pulsen og tager nye idéer med hjem.

På EXPERIENCE får du mulighed for at skabe, opleve, samarbejde og føre dine idéer ud i virkeligheden.

MUSIC

Musik, fællesskab og plads til at være dig. Hvis du elsker musik, kan lide at synge, spille, lytte eller bare har lyst til at prøve noget nyt, så er musiklinjen måske noget for dig. Her handler det ikke om at være dygtig fra starten. Det handler om at have lyst til at være med, eksperimentere og udvikle sig sammen med andre.

Du får mulighed for at udfolde dig musikalsk og personligt i et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til både grin, kreativitet, fordybelse og nye idéer. Vi arbejder også med at skabe vores egen musik. Du får mulighed for at være med til at finde på idéer, skrive tekster, lave melodier og eksperimentere med lyd.

Måske ender det med en sang, en lille koncert eller en musikoplevelse, vi deler med andre. Du behøver ikke kunne synge eller spille på et instrument på forhånd.

Det vigtigste er, at du har lyst til at være med. Vi glæder os til at skabe, spille, synge og opleve musikken sammen med dig.

CREATE

Her er der plads til dine idéer. Er du kreativ, nysgerrig og glad for at skabe? Har du lyst til at fordybe dig og prøve kræfter med forskellige materialer, teknikker og kreative udtryk? Her bliver du inviteret ind på en kreativ legeplads, hvor kun fantasien sætter grænser. Vi arbejder med blandt andet akryl, akvarel, stof, garn, smykker, ler, re-design, syning, modedesign, genbrug og meget andet. Vi arbejder med hele den kreative proces – fra de første idéer og skitser til det færdige produkt. Undervejs lærer du blandt andet om farver, komposition, materialer og forskellige håndværksmæssige teknikker.

Måske drømmer du om at male et billede, designe et smykke, sy et rollespilskostume, skabe noget i ler, give nyt liv til genbrug eller re-designe et gammelt stykke tøj. På CREATE er der plads til at fordybe sig, eksperimentere og være kreativ i sit eget tempo. Vi lægger vægt på skaberglæde, nærvær, fællesskab og lysten til at prøve noget nyt. Det vigtigste er ikke, at det bliver perfekt – men at du tør gå i gang, undersøge mulighederne og udvikle dine egne kreative idéer.

En elev kan eksempelvis have:

40 % Create

20 % Experience

20 % Life

20 % Praktik

En anden:

50 % Music

20 % Life

30 % Praktik

En tredje:

60 % Style

20 % Create

20 % Praktik

Hvem er STU for?

Vi følger løbende op på trivsel, mål og udvikling og tilpasser forløbet efter behov. Den unge skal være en aktiv del af sit eget forløb og have indflydelse på den retning, der arbejdes efter. STU Kirsebærhuset er for unge, der har brug for en ungdomsuddannelse med tæt støtte, tydelige rammer og mulighed for at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. Vi møder den unge dér, hvor han eller hun er, og tager udgangspunkt i ressourcer, interesser og muligheder.

Vi har blandt andet erfaring med unge med:

  • Autisme
  • Angst og depression
  • Traumereaktioner og PTSD
  • Tilknytnings- og adfærdsvanskeligheder
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Spiseforstyrrelser
  • Selvskadende adfærd

Målet er at styrke den unges muligheder for at skabe et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt voksenliv.

  • Der kan efter individuel vurdering også være mulighed for at aflægge prøve i dansk, engelsk og matematik.
  • På STU Kirsebærhuset handler uddannelse om mere end faglig undervisning. Vi arbejder helhedsorienteret med læring, trivsel, relationer og selvstændighed – altid med udgangspunkt i den unges behov, interesser og udvikling.
  • Hverdagen er præget af struktur, tryghed og mulighed for at afprøve nye færdigheder i praksis. Vi skaber rammer, hvor den unge kan udvikle sig, opleve succeser og blive klogere på egne muligheder.